Kategorier
Ikke kategoriseret

Generalforsamling 2014

underskrevet referat fra generalforsamling 2014

Kategorier
Ikke kategoriseret

Formandens beretning for året 2014

Bestyrelsens beretning for året 2014

Kategorier
Referater

Indkaldelses generalforsamling 2015

Grundejerforeningen Slotsparken
Rønde, 14. januar 2015

Kære beboer i Grundejerforeningen Slotsparken

Der indkaldes til ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Slotsparken

Tirsdag den 17. februar 2015 kl. 19:30
på Rønde Bibliotek

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Regnskab
4. Fastsættelse af kontingent
5. Indkomne forslag
6. Valg af Bestyrelse, og Revisorer
7. Eventuelt

Ad. 5
Forslag skal sendes senest tirsdag 3. februar 2014. Gerne på mail til madsen.roende@tdcadsl.dk

Ad. 6
Heidi L. Jarlund B45, Hans Christian Madsen B37 og Egon Sørensen S16, er på valg til Bestyrelsen. Alle tre modtager genvalg.

Bestyrelsen består derudover af, Hanne Simonsen S18 og Karsten Fryland Nielsen B25 som ikke er på valg.

Der skal vælges 2 suppleanter til bestyrelsen og to revisorer samt en revisor suppleant.

Vi glæder os til at se så mange som muligt og vil gerne opfordre til, at vi bruger disse timer til hyggeligt samvær. Foreningen er vært ved øl, vand, kaffe, te og småkager.

På Bestyrelsens vegne

Kategorier
Referater

Bestyrelsesmøde 13.01.2015

Referat Grundejerforeningen Slotsparken d. 13. januar 2015

 

Tilstede: Heidi Jarlund (HJ), Hanne Simonsen (HS), Egon Sørensen (ES), Hans Christian Madsen (HCM), Karsten Fryland Nielsen (KFN).

 

  1. Godkendelse af seneste referat. – Godkendt

 

  1. Veje/stier og grønne områder:

 

  • Skrænten mod Slotsparken. – HCM snakker med entreprenør fra Ørsted med en maskine m. hydrauliskarm vedr. tilbud på nedskæring og kvasning af grenaffald på skrænten. Herudover fræses der og der sås græs så græskanten kommer så langt ind som muligt.

 

  • Stubfræsning – Kenneth er bestilt til stubfræsning af stubbe efter sidste arbejdsdag.

 

  • Stien v/Smouenvej – Gøres færdig på en arbejdsdag i 2015. Vurderes til at koste ca. 7000 i materialer.

 

  • Skrænten/knolden (sydsiden) ved broen – Håber at der er nogen som vil påtage sig arbejdet med at nedskære de stubbe der er der. Der skal bruges 1 mand. Henvendelse til HS.

 

  • Flisning af grene fra sidste arbejdsdag – foretages til næste arbejdsdag eller evt. særskilt med udvalgt mandskab.

 

  • Vandudtrængen over vejen v/Nygårdsvænget 18 – Husejer kontaktes vedrørende en løsning på problemet.

 

  1. Generalforsamling:

 

  • KFN udsender indkaldelse.

 

  • HS har lejet lokale på biblioteket. Der skal laves kaffe og te. HJ køber øl og vand + småkager

 

  • HJ, ES og HCM er på valg – er alle villige til genvalg.

 

  • revisorer er på valg – der skal vælges 2 nye.

 

  • KFN finder et forslag til dirigent og skaffer stemmesedler.

 

  • HCM finder forslag til revisorer

 

 

  1. økonomi

 

  • Udkast til regnskab gennemgået og udkast til budget 2015 gennemgået.

 

 

Karsten Fryland Nielsen.

Kategorier
Referater

Bestyrelsesmøde 08.09.2014

Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Slotsparken d. 8. september 2014.
Tilstede: Heidi Jarlund (HJ), Hanne Simonsen (HS), Egon Sørensen (ES), Hans Christian Madsen (HCM), Karsten Fryland Nielsen (KFN).
Fraværende:
    Veje og stier.
Asfalt arbejdet er afsluttet – alt er betalt.
Sti ved Smouenvej – ES arbejder med tilbud og HS spørger også om pris/undersøger.
Nye nr. skilte ved stikvejene – udskiftes af Kommunen
Opretning af lygtepæle – HCM har talt med El-Con som vil tale med Syddjurs Kommune om sagen.
    Grønne områder:
Fjernelse af sten ved vendepladserne – ingen henvendelser herom fra grundejerne – kender man evt, nogen der kan være interesseret kan de afhentes ved kontakt til HCM. (inden arbejdsdag d. 26. oktober 2014).
Arbejdsdag 26. oktober 2014. kl. 10-15. Der laves arbejdsplan. Tilmelding til HS senest 10. oktober 2014 med redskaber (motorsave og buskryddere). Når vi ved hvor mange der kommer med redskaber skal vi vurdere hvor mange vi derudover skal bruge til arbejdsdagen således at vi ”ikke kommer til at gå i vejen for hinanden” Tilmeldingsfrist d. 17. oktober 2014 efter først til mølle princippet. Der skal også meget gerne være nogen der tilbyder at lave sandwich til frokost. Invitation udsendes senere.
Græsslåning – ES indhenter nye tilbud for næste sæson.
    Økonomi:
 
Det går efter planen
 
    Sommerfest:
Desværre alt for få deltagere. Derfor ingen succes. Sommerfesten droppes derfor til næste år, mm. der kommer tilkendegivelser på den kommende generalforsamling om det modsatte.
    Evt.:
 
Hjemmesiden er opdateret.
Lys på stien ved vandværket. Peter Simonsen fra Laurits Jørgensens Allé vil spørge kommunen herom.
Næste møde d. 3. november 2014 hos HCM.
Karsten Fryland Nielsen

.


 

Kategorier
Referater

Bestyrelsesmøde 24.06.2014

Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Slotsparken d. 24. juni 2014.
Tilstede: Heidi Jarlund (HJ), Hanne Simonsen (HS), Egon Sørensen (ES), Hans Christian Madsen (HCM), Karsten Fryland Nielsen (KFN).
Fraværende:
Bestyrelsesmødet startede med en rundtur i grundejerforeningens område.
    Økonomi.
Alle skyldige ejerforeningsbidrag er nu betalt.
Økonomien er i henhold til budget.
Asfaltarbejdet er afsluttet og faktura betales. Vi er tilfredse med arbejdet. HCM og ES laver opgørelse til de 6. grundejere i Slotsparken.
    Grønne områder:
Vi gik en tur og besigtigede rodfræsning og ny sået græs.
Næste arbejdsdag (26. oktober 2014) blev drøftet mht. struktur. Der skal laves plan for hvilke redskaber og hvor mange personer der skal bruges.
Planlægger at fjerne sten for enderne af vendepladserne. Er der nogen grundejere der kan bruge dem skal der rettes henvendelse til HCM.
    Sankt Hans:
 
Der var enighed om at det var et godt arrangement, men at vi kunne overveje at lave noget yderligere (evt. is/sodanvand/vin og lave et børnebål til snobrød mv.)
Der skal sættes skilt op ved Nygårdsvænget næste år.
Husk: sange (Ole Primdal kommer ikke til næste år)
    Sommerfest:
Der sættes skilt op ca. 1. august 2014, og indbydelse rundsendes primo august.
Grillen tændes kl. 17.30
Evt. lave en rundboldsturnering inden spisning.
Er der nogen som vil give en hånd med sommerfesten kan henvendelse ske til HS eller HJ.
    Evt:
 
Gadelamper – opretning/udskiftning HCM kontakter NRGI-Parkbelysningen.
Skilte – HCM retter henvendelse til Peter Storm vedr. udskiftning af nr.skilte.
Efter forsøg vil vi kun bruge salt ved vintervedligeholdelsen i den kommende vinter, da der foregående vinter var prøblemer når der var iblandet grus. Egon kontakter Jesper Schmidt herom.
Der arbejdes forsat på at skaffe pris på sti ved Smouenvej
Næste møde d. 8. september 2014 hos HS.
Karsten Fryland Nielsen

 

Kategorier
Referater

Bestyrelsesmøde 06.05.2014

Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Slotsparken d. 6. maj 2014.

Tilstede: Heidi Jarlund (HJ), Egon Sørensen (ES), Hans Christian Madsen (HCM), Karsten Fryland Nielsen (KFN).
Fraværende: Hanne Simonsen (HS)

Bestyrelsesmødet startede med en rundtur i grundejerforeningens område.

1. Veje og Stier:

A: Asfalt
Der bliver lagt ny asfalt i Nygårdsvænget og på stikvejen ved Slotsparken d. 26. og 27. maj 2014.
Hvis ejerne til koteletgrundene i området ønsker at få ny asfalt på de små tilkørselsveje i området skal de selv kontakte Linette fra Colas vedr. pris herfor.
Det røde skilt sættes op vedr. asfalt arbejdet og der skrives særskilt mail herom til grundejerforeningens medlemmer.

B: Vejskilte
HCM har kontakt til kommunen vedr. Navneskiltene. Vedr. nr-skiltene kontakter HCM Peter Storm.

C: Parkering
Der holder flere biler parkeret på veje og vendepladser rundt om i området. Bestyrelsen henviser i den sammenhæng til bygningsreglementet og planer mv. hvoraf fremgår at man skal kunne parkere på egen grund.

D: Snerydning
Aftalen med Jesper Schmidt er ændret således at der fremadrettet betales ”bagud”. To tilbud har været indhentet.
Det overvejes om der skal bruges grus fremadrettet.

E: Stien ved Smouenvej
Vi venter forsat på at modtage tilbud fra entreprenører.

2. Grønne områder:

A: Haveaffald og alm. affald
Bestyrelsen henstiller til at der ikke smides affald og haveaffald i vores fællesarealer. Særligt langs skellet til Kaløs jorder er der flere bunker. Der er samtidig foretaget en afbrænding af forskelligt materiale i skellet som er klart i strid med reglerne for vores fællesarealer. Rette vedkommende opfordres til straks at rydde op efter sig. (Billede vedhæftes)

B: Refusion arbejdsdag

Bestyrelsen har bestemt at der udbetales halv refusion (kr. 150) til de som kun deltog halvdelen af dagen.

C: Arbejdsdag d. 14. maj 2014

HCM har fået mandskab

D: Græssåning, fræsning og skrænten mod Slotsparken.

HCM snakker med Kenneth (Græsmanden)

E: Muldvarpe

Vi har fået henvendelse vedr. problem med muldvarpe. Vi opfordrer til at vi hver især indsætter jagt på skadedyrene. Der er fri jagt i fællesarealerne. ” det er bedre at fage dyret uden for hækken end inden for”.

3. Økonomi.

Der mangler enkelte indbetalinger af kontingent. HJ rykker.

4. evt.

Næste møde d. 24. juni 2014 hos KN.

Karsten Fryland Nielsen


Kategorier
Billeder

Asfaltarbejde maj 2014

Kategorier
Referater

Bestyrelsesmøde 05.03.2014

Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Slotsparken d. 3. marts 2014.
Tilstede: Heidi Jarlund (HJ), Egon Sørensen (ES), Hans Christian Madsen (HCM), Hanne Simonsen (HS), Karsten Fryland Nielsen (KFN).
    Konstituering:
Bestyrelsen for grundejerforeningen 2014-15 konstituerede sig således:
       Formand: Hans Christian Madsen
       Næstformand: Egon Sørensen
       Kasserer: Heidi Jarlund
       Grøn dag ansvarlig: Hanne Simonsen
       Sekretær: Karsten Fryland Nielsen
    Vejbelægning:
ES har indhentet tilbud hos 4 entreprenører:
       Tilbuddene er mellem ca. 450.000 kr. som det dyreste og ca. 280.000 kr. som det billigste (Colas).
I tilbuddene indgår udgifter tilretning af dæksler i vejene. Vi skal selv betale for udgifterne til dækslerne i vejsiden, mens Syddjurs Spildevand skal betale for dækslerne i vejens midte.
Colas har udført asfaltarbejdet på Gyden og vi har der en reference til hvorledes deres arbejde er udført.
Udover udgiften skal vi også betale for opretning af kantsten der hvor det er nødvendigt. Det drejer sig om en del stikvejen på Slotsparken og nogle steder på Nygårdsvænget. ES undersøger priser herpå ved Gerstrøm, vores græsmand og evt. en yderligere.
Inden igangsætning af projektet skal der holdes fællesmøde med de grundejere fra stikvejen på Slotsparken, der ikke er medlem af foreningen vedrørende fordeling og indbetaling af deres andel af udgifterne. ES og HCM deltager fra bestyrelsen.
Inden pålægning af ny asfalt skal der sprøjtes i vejsiden således at ukrudt mv. fjernes. ES gør dette.
Herudover skal hver grundejer fjerne grus mv. ud for deres matrikel.
I forbindelse med de videre drøftelser med Colas undersøges pris for etablering af asfalt på sti mellem vendeplads på Nygårdsvænget og ned til tunnelen. (ES)
    Arbejdsdag:
Arbejdsdagen er d. 5. april 2014.
HS laver indbydelse som rundsendes til grundejerforeningens medlemmer.
HCM undersøger leje af flisemaskine hos Rostved Plæneklipperservice.
Arbejdsopgaver:
       Busk og fortov v/legeplads på Nygårdsvænget
       Vask af vejskilte (god børneopgave)
       Oprydning af grene fra sidste arbejdsdag.
       Skrænten langs stamvejen (Slotsparken)
       Hegnet v/den store legeplads fjernes.
       Trekanten v/Smouenvej
Hvis det viser sig at vi kan nå mere er der mange yderligere områder der kan tages fat på.
Vi opfordrer grundejerforeningens medlemmer til at afhente det træ som ligger på fælles arealerne.
    Evt.
Næste møde d. 6. maj 2014 hos HJ.
Karsten Fryland Nielsen

 

Kategorier
Ikke kategoriseret

Generalforsamling 2014

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Slotsparken, afholdt tirsdag d. 18. feb. 2014
Referent: Hanne Tungelund Simonsen
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Henrik Vinter som dirigent. Han blev valgt enstemmigt af generalforsamlingen. Henrik kunne konstarere, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2. Formandens beretning
Formand Hans Christian Madsen aflagde beretning for 2013. Beretningen blev godkendt og vedlægges som bilag. Der var spørgsmål fra salen vedr. opfordringen om at beskære træer, der generer udsynet for naboer, om hvordan bestyrelsen vil håndhæve dette. Formuleringen i deklarationen giver ikke bestyrelsen beføjelse til at håndhæve dette. En sådan beføjelse vil kræve en vedtægtsændring, som alle er enige i. En eventual uoverensstemmelse mellem grundejere, må derfor løses mellem grundejerne selv evt. ved cvilt søgsmål. Dette svar fremkom dels fra formanden, dels fra medlemmer i salen.
3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
Kassere Heidi L. Jarlund gennemgik regnskabet, som blev godkendt.
4. Indkomne forslag
Der var to forslag til behandling:
Bestyrelsens forslag: Der var spørgsmål til hvilke opgaver, der kunne udløse godtgørelse – f.eks. at feje fortov og vej ud for sin grund. Hertil blev der fra salen kommenteret, at det er enhver grundejers pligt, at feje ud til midten af vejen. Der kan derfor ikke gives godtgørelse for dette.
Bestyrelsen blev bedt om at præcisere et max. beløb.
Der var forslag fra salen om, at der ikke skulle være et max. beløb for godtgørelse, idet det ville være en besparelse for foreningen, at yde godtgørelse til en grundejer frem for at arbejdet skulle udføres af en gartner.
Forslaget blev i sin helhed vedtaget. Ingen stemte mod. To undlod at stemme.
Forslag fra Tina Jørgensen: Det blev vedtaget at hvis flisestierne kunne laves indenfor budgettet i 2014 (f.eks. i forb. med arbejdsdag), skulle arbejdet udføres i år. Ellers skal bestyrelsen indtænke det i udarbejdelsen af budget for 2015.
4a. Godkendelse af budget
Dirigenten gjorde bestyrelsen opmærksom på at ovennævnte punkt manglede, og indførte derfor et punkt 4a.
Budgettet blev vedtaget.
5. Fastsættelse af kontingent
Kontingentet blev fastsat til kr. 2.300,- fordelt på kr. 1.500,- til selve kontingentet, kr. 500,- til snerydning, kr. 300,- til vejbidrag.
6. Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer
Til bestyrelsen opstillede Jørgen Krabbe (N19), Karsten Fryland Nielsen (B25) og Hanne Simonsen (S18). Jørgen fik 23 stemmer, Karsten fik 30 stemmer og Hanne fik 44 stemmer. Karsten og Hanne blev dermed valgt til bestyrelsen.
Suppleanter og revisorer var ikke på valg.
Dirigenten takkede Ole Primdal for sin indsats i bestyrelsen.
7. Evt.
Der var et ønske om at info fra bestyrelsen (referater m.m.) blev udsendt i PDF-format, da en del mails tilsyneladende var endt i medlemmernes spamfilter. Bestyrelsen gjorde i denne  forbindelse opmærksom på at alt info også er at finde på grundejerforeningens hjemmeside.
Der var en opfordring til hundeejere om at samle hundens efterladenskaber op.
Afslutningsvis takkede Hans Christian Ole for godt samarbejde i bestyrelsen samt takkede  de fremmødte for god ro og orden.
                      Med venlig hilsen
                      Bestyrelsen
                      Hanne Tungelund Simonsen